BLIV FRIVILLIG!

Vil du være med på frivillig-holdet til Generator 2020?

Vi sætter fut i 6 scener spredt over hele Odense C og holder gang i gaden fra d 3 til 5 sep. Det bliver med et alsidigt musikprogram, danske artister fra øverste hylde og events til enhver smag. 

Vi savner frivillige på flere poster og mangler dig til at hjælpe med at for at fejret studielivet og kickstarte semesterstart.

Uanset om du har hang til at diske bajere ud til folket, køre en go truck, vil sætte form og farve på vores atmosfære eller noget helt femte, så tøv ikke med at tilmelde dig og så lover vi 3 dage med liv, leben og en oplevelse for livet.


Du kan forvente af os:

  • To informationsmøder – det ene er allerede sat til mandag den 31. august kl. 18:00
  • Mad og drikke under din vagt/dine vagter
  • Generator T-shirt
  • Goodiebag
  • Du får en sjov oplevelse sammen med de andre frivillige og dine venner
  •  Invitation til Frivilligfest efter festivalen har fundet sted, for at fejre en forhåbentlig vellykket festival
  • En valgfri dags/aften billet af udvalgte koncerter

Vi forventer af dig:

  • At du kan arbejde minimum 12 timer under festivalen
  • At du har mod på at have nogle travle timer imens du er på vagt
  • At du kan deltage i informationsmødet der holdes op til festivalen
  • At du møder til tiden, og er ædru/ikke drikker på din vagt
  • At du er fyldt 18 år

frivilligposter

BAR

  • Servicering af festivalgæster
  • Kassebetjening (Generator er en kontantløs festival)
  • Produktion af drikkevarer (fadøl, sodavand, cider, drinks)
  • Oprydning i barerne og områderne rundt om
  • Du skal til møde med de andre i din bar inden festivalen og udvikle et tema til jeres bar

INDGANG/BILLETSALG

  • Tjekke armbånd og tasker ved indgange
  • Scanne billetter/Give armbånd på
  • Tjekke ID

VAGT

  • Stå vagt ved indgangene
  • Tjekke armbånd
  • Give gæsterne en god serviceoplevelse

FRIVILLIGPLEJE OG CATERING

  • Hjælpe den frivilligansvarlige med forplejning og catering
  • Stå for mad til vores ansatte og frivillige under festivalen
  • Informere de ansatte og frivillige om hvor og hvornår der er mad
  • Sprede god stemning og hjælpe med at give andre frivillige en god vagt
  • Andre Ad Hoc opgaver alt efter behov under festivalen

KOMMUNIKATION

  • Opslag på sociale medier, Instagram og Facebook i samarbejde med vores streetteam
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser til medierne om begivenhederne på Generator 2020
  • Tage billeder

ATMOSFÆRE

  • Hjælpe med opbygningen af atmosfæren på Generator
  • Produktion, ophængning og nedtagning
  • Du skal have hænderne godt skruet på og være god til håndværk
  • Timerne vil enten blive afviklet i ugerne op til afviklingen eller i morgen/nattetimerne under festivalen

LAGER

  • Lagerhjælp skal passe på tingene på lageret, køre varer ud til barer, hjælpe med optælling mm.

HANDS

  • Sørger for at opstille og nedpakke scener, lys, atmosfære og lydudstyr før/efter festivalen
  • Her er tale om vagter i morgen/nattetimer